Gå til sidens indhold
 
09.09.2010

Bliver planen til virkelighed?

Læs om den politiske proces frem til en vedtaget dispositionsplan

De relevante afdelinger i Århus Kommune er nu færdige med at behandle høringssvarene fra forårets høringsperiode. Det betyder, at fagfolk har analyseret høringssvarene for at se på, hvordan de kan indgå i dispositionsplanen.

 

I løbet af efteråret vil en politisk styregruppe bestående af politikere fra Brabrand Boligforening og Århus Kommune tage stilling til høringssvarene og formulere en endelig dispositionsplan. Den politiske styregruppes næste møde er 27. oktober, hvor styregruppen har planlagt at vedtage dispositionsplanen. Det betyder, at det sidst i oktober vil være klart, hvilke blokke politikerne i Brabrand Boligforening og Århus Kommune foreslår at rive ned for at skabe plads til nye veje, nye boligformer og mere erhverv i området.

 

Til november skal dispositionsplanen til afstemning i beboerdemokratierne i Gellerup og Toveshøj og sidst i december til afstemning i Århus Byråd. Det betyder, at en eventuel vedtaget plan vil være klar i begyndelsen af 2011.

Link til denne side

Nyheder

 
 

Opdateret: 27.10.2010

Afdeling: Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening

Send kommentar: Gellerupsekretariatet

Telefon: 89 40 28 25

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden