Gå til sidens indhold
 
16.07.2010

Flying Superkids til Toveshøj

Oplev de flyvende superbørn 12. august på legepladsen i Toveshøj

Både Flying Superkids og borgmester Nicolai Wammen er med, når den nye legeplads i Toveshøj skal afprøves. 

 

Torsdag 12. august kl. 18.30 inviterer Gellerupsekretariatet sammen med Afdelingsbestyrelsen i Toveshøj til show med de imponerende børnegymnaster Flying Superkids. Det foregår på den nye legeplads i Toveshøj. Samme aften vil en fysioterapeut give dig råd og vejledning om, hvordan du bruger pladsens redskaber, som både er egnet til børn og voksne med hang til leg og motion.

 

Borgmester Nicolai Wammen var med til at indvi legepladsen og kommer igen denne aften for at teste redskaberne. 

 

Program:

 

18.30-19.00    Show med Flying Superkids

19.00             Velkomst ved borgmester Nicolai Wammen

19.00-20.00    Fælles opvarmning og vejledning ved Kim Riis

 

Kim Riis er uddannet fysioterapeut og personlig træner. Han vil fortælle, hvordan du får mest muligt ud af at bruge legepladsens fitness-redskaber. Han har tidligere med stor succes introduceret brugere til det udendørs fitness-center ved Riisskov.

 

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Link til denne side

Nyheder

 
 

Opdateret: 01.9.2010

Afdeling: Århus Kommune og Brabrand Boligforening

Send kommentar: Gellerupsekretariatet

Telefon: 89 40 28 25

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden.